Trængsel i Trængselskommissionen

13. juni 2012

Det lyder som en stor opgave at skabe fodslag i en kommission på 28 personer. Men måske bliver der ikke så meget at slås om? "Trafikken på vejene i og omkring hovedstaden er blevet så omfattende, at kapacitetsgrænsen er nået mange steder i myldretiden. Alt for mange bilister i hovedstadsområdet spilder deres tid på at sidde i kø hver eneste dag. Det mindsker mobiliteten og hindrer vækst i samfundet. Samtidig er trafikkens miljøpåvirkninger markante."


Sådan indledes kommissoriet for den såkaldte Trængselskommission (kommissionens korrekte navn er en meget længere titel).

Mens der næppe er nogen, der vil stille spørgsmålstegn ved, at der er situationer i hovedstadsområdet - og i andre dele af landet i øvrigt - som man kan betegne som trængsel, så er det alligevel et bemærkelsesværdigt udgangspunkt for kommissionsarbejdet.

Det bemærkelsesværdige er, at trængselsbegrebet ikke udfordres. Der er tal nok som har kvantificeret de timer der bruges i trafikken på at køre i køkørsel, og disse timer kan der sættes kroner på. Men gevinsterne ved at have det trafiksystem som vi har - på godt og ondt - ses der meget sjældent på.

Hos de trafikforskere, der fylder så mange af de 28 pladser i kommissionen, er det småt med interessen for de benefits vejene giver samfundet. På trods af, at benefits indlysende er til stede og faktisk er en god del af forklaringen på, at den danske humlebi flyver videre trods global finansiel krise. Vi lever af mobilitet, eksport og fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Derfor er det risikabelt at tage blindt udgangspunkt i, at der er trængsel og trængsel skal bekæmpes. Et mere ædrueligt udgangspunkt havde været at tage bestik af situationen og konkret undersøge, hvad cost/benefit balancen rent faktisk er.

I stedet skal  kommissionen i følge kommissoriet:


I sig selv fornuftige opgaver, men læst i sammenhæng med udgangspunktet må man frygte, at fokus bliver meget snævert. Snævert forstået på den måde, at der skal findes løsninger som kan nedbringe vejtrafikken med det formål at overflytte trafikken til kollektiv trafik. At øge den kollektive trafik er et selvstændigt formål, der eksplicit er nævnt i kommissoriet.

Spørgsmålet er derfor, om Trængselskommissionens konklusioner og anbefalinger ikke i høj grad skriver sig selv? Nok kan der udvises kreativitet i udpegningen af tekniske løsningsmodeller, men de store spørgsmål: "Hvad giver mening i en større sammenhæng?", "Hvad kan overhovedet betale sig?" og "Hvad er den overordnede sammenhæng med trafikstrategien for hele Danmarks trafik?" ser ud til at have dårlige chancer for at komme på bordet.

Albuerummet er simpelthen begrænset og en stor del af de opgaver, kommissoriet stiller, vil en række af kommissionens medlemmer hurtigt kunne copy/paste meget omfattende svar på fra forskningsrapporter, rapporten om betalingsringen og Københavns kommunes mange trafik- og hastighedsplaner.

Af samme årsag vil der måske være knap så meget trængsel og interesse om konferencebordet i Trængselskommissionen som der var i den tidligere, og betydeligt mere visionære Infrastrukturkommission (2006-2008).




A-medlemmer