Mobilitet for fremtiden

Mobilitet for fremtiden14. marts 2018

Ekspertgruppen "Mobilitet for fremtiden" fremlagde den 13. marts deres rapport på en konference i Tivoli Congress Center.


Transportminister Ole Birk Olesen, ekspertgruppen og Folketingets trafikordførere dannede rammen om konferencen, hvor gruppens bud på fremtidens trafikudfordringer og -løsninger var til debat.

 

Hovedpointer og konklusioner fra dagen:

      

Ifølge minister Ole Birk Olesen er det et faktum, at biler skaber trængsel på vejene, og derfor skal vi udvide vejene, så der er plads til bilerne. Han sammenlignede med den nye investering i offentlig transport og togenes signalsystem, og at vi med en investering i vejene i samme størrelsesorden kan gøre dem klar til de nye selvkørende, sikre og miljøvenlige biler.

 

Dansk Vejforening hilser en investering og en samlet plan for de danske veje velkommen, hvilket er helt i tråd med vores eget vejudspil og masterplan for vejene frem mod år 2040.

 

Hele rapporten "Mobilitet for fremtiden" kan downloades her.




A-medlemmer