Skip to main content Skip to footer

Generalforsamling: Positivt resultat for Dansk Vejforening

28. maj 2020

Dansk Vejforening afholdt online generalforsamling tirsdag den 19. maj, hvor et positivt resultat blev præsenteret, og et nyt bestyrelsesmedlem blev budt velkommen.

 

Formand for Dansk Vejforening, Thomas B. Olsen, lagde ud med en beretning, der udover at redegøre for foreningens aktiviteter i det forgangne år, også slog fast, at når regeringen skal i mål med den nye grønne mobilitetsplan, så kan Dansk Vejforening også godt bidrage. Foreningen er i færd med at udarbejde et grønt vejudspil, der kommer med gode forslag til, hvordan vejinfrastruktur også kan være grønt, og hvordan vejinfrastrukturen også kan være løsningen på den grønne omstilling. Det grønne vejudspil lanceres til efteråret. Derudover kunne formanden berette, at foreningen har oprettet et Vejpolitisk Netværk, som samler medlemmer på tværs af brancher både inde og ude fra foreningens medlemskreds til at drøfte vejinfrastruktur. Møderne byder på spændende oplægsholdere med Hans Engell i spidsen som mødeleder.

Positivt resultat

Foreningen afslutter 2019 med et positivt resultat på t.kr. 34 og en egenkapital på t.kr. 425.

Valg til bestyrelsen

Nicolai Fiil fra AutoBranchen Danmark var på genvalg og ønskede ikke at genopstille. Dansk Vejforening takker for et godt samarbejde. Til gengæld blev Thomas Virenfeldt fra Spanggaard & Virenfeldt valgt ind i bestyrelsen.