Webinar: Råstofkrisen - hvordan kan vejbygning blive en del af løsningen?
Den 20. oktober kl. 14-15:30 afholder vi årets sidste webinar, der omhandler de råstofudfordringer vi befinder os i. For hvordan udnytter og genbruger vi råstofferne mest optimalt, og hvordan værner vi om de begrænsede, ædle råstoffer, vi har tilbage? Hvilke løsninger findes der?
I denne særudgave har vi inviteret tre forskellige oplægsholdere. Du får både muligheden for at lytte og stille spørgsmål til Morten Dysted fra Leca Danmark, Morten Larsen fra SR-Gruppen og Søren Evald Jensen fra Danske Råstoffer. Det er gratis at deltage og har en varighed på 1,5 time.
Rækkefølgen på oplæggene vil være:
- Bestyrelsesformand for Danske Råstoffer, Søren Evald Jensen
- Salgschef i Leca Danmark, Morten Dysted
- Områdedirektør i SR-Gruppen, Morten Larsen
Så hvis du heller ikke vil gå glip af et spændende og højaktuelt emne, så meld dig til nu.
Vi glæder os til at se dig!