Webinar: Vejen til bedre cykelinfrastruktur
Torsdag den 4. juni kl. 14–15 afholder vi i Dansk Vejforening det sidste webinar inden sommerferien. Vi får besøg af Signe Helledi fra Supercykelstierne og en af de to forskere fra DTU, Mads Paulsen eller Anders Fjendbo Jensen.
I første del af webinaret byder vi velkommen til en af de to forskere fra DTU, der arbejder med cykelisme, mobilitet og transport. De vil fortælle om deres forskning og sætte fokus på de samfundsmæssige gevinster ved en forbedret cykelinfrastruktur – herunder betydningen af blandt andet vejbelægningens kvalitet. Hvilke parametre skal vi arbejde med, hvis flere skal vælge cyklen som transportmiddel?
I anden del af webinaret er vi glade for at kunne byde velkommen til Signe Helledi, sekretariatsleder for Supercykelstierne. Hun vil give en indføring i deres arbejde med supercykelstier og sætte fokus på, hvordan vi kan skabe mere sammenhængende og velfungerende cykelstier på tværs af by, land og regioner.
Tilmelding er gratis og foregår via linket her: https://events.teams.microsoft.com/event/dbc40f5d-595a-471b-949a-4a97e92e9650@2ca3427f-7b3b-494a-85de-6b43b81a0ae4
