Leca Danmark A/S er nyt medlem af Dansk Vejforening
Leca er et dansk selskab med base i Hinge, mellem Randers og Hadsten. De er kendte for deres karakteristiske Leca® letklinker, de små ”lerkugler” mange kender fra bunden af blomsterpotter, hvor de sikrer effektiv dræning.
Leca® letklinkerne bruges i langt større skala som et moderne byggemateriale, blandt andet i infrastrukturprojekter som fundament under veje. Materialet er kendetegnet ved lav vægt, høj styrke, stor holdbarhed og gode varmeisolerende egenskaber, hvilket gør det velegnet til innovative løsninger i vejsektoren. Leca® letklinkerne kan tilmed erstatte nogle af de råstoffer, der i stigende grad er mangel på til vejbyggeri og kan også bidrage til klimatilpasning ved at hjælpe veje med at håndtere de stadigt større regnmængder.
Vi er derfor rigtig glade for at kunne byde Leca velkommen i Dansk Vejforening. De deler vores ambition om at styrke og forbedre landets vejinfrastruktur.
Velkommen til – Leca Danmark A/S.