Vejpolitisk Debat 2026
I går, mandag, afholdt vi Vejpolitisk Debat 2026 på Christiansborg.
Det var en stor fornøjelse at se så mange deltagere. Samtidig var det et tydeligt vidnesbyrd om vigtigheden af emnet.
Dagen bød på både oplæg og debat om fremtidens mobilitet og et serviceeftersyn af Infrastrukturplanen 2035. Der blev blandt andet sat fokus på behovet for langsigtet og løbende udvikling af infrastrukturen samt en opfordring til at nedsætte en mobilitetsgruppe, der fremadrettet bør arbejde med en national mobilitetsstrategi.
Samtidig blev der peget på vigtigheden af, at indholdet i næste rul af Infrastrukturplanen udarbejdes med omhu, både for at sikre investeringer, der gavner landet på tværs af land og by, og for at have blik for, hvordan investeringerne skal finansieres.
En stor tak til Michael Knørr Skov og Mogens Fosgerau for to spændende og indholdsrige oplæg, der satte tonen for den videre debat.
Også en stor tak til Peter Juel Jensen for rundvisning, gæstfrihed og deltagelse i debatten – og til Benny Engelbrecht for at bidrage til en spændende snak.
Sidst, men ikke mindst, var det en fornøjelse at få ført en rød tråd gennem hele dagen med Lars Barfoed som moderator.
Tak til alle, der deltog og bidrog til en spændende og vigtig dag om fremtidens mobilitet og infrastruktur.
Vi ser frem til det videre arbejde med Infrastrukturplanen 2035.

