Regninger i børneværelset
13. marts 2012
"Vi vil ikke være med til at smide en regning i børneværelset", sagde transportminister Henrik Dam Kristensen ved en konference om fremtidens infrastruktur, som Danske Anlægsentreprenører afholdt 12. marts. Men smider vi virkelig en "regning i børneværelset" ved at investere i veje nu?
Transportministerens bemærkning var knyttet til en debat om , hvilke infrastrukturforbindelser imellem og i landsdelene som skal bygges som de næste. Ministerens pointe er, at der ikke er flere penge i Infrastrukturfonden til at iværksætte større projekter, og da slet ikke store projekter som en fast forbindelse over Lillebælt og Kattegat mv. Man skal derfor enten stille statsgaranti for lån eller benytte OPP-lignende finansieringsformer som kan udskyde udgifterne til kommende år, hvis der skal kunne iværksættes anlægsprojekter i de kommende år. Begge fremgangsmåder sender en regning til fremtidige generationer - heraf et i dansk politik meget benytte udtryk om at "smide en regning i børneværelset".
Men ministeren slipper måske lidt for nemt om problemets kerne med denne sammenligning.
For det første er der jo rent faktisk løbende penge i Infrastrukturfonden - nemlig tilbageførslen af penge fra billiggjorte projekter på især vejområdet. I det seneste trafikforlig fra februar var dette over en halv milliard. Men "jernbanens minister" som Henrik Dam Kristensen har erklæret sig selv for, brugte alle de penge som var sparet på vejprojekter til at elektrificere jernbanen imellem Esbjerg og Lunderskov.
For det andet må man stille det spørgsmål, om ikke det også smider en regning i børneværelset at gøre ingenting? Investeringer i transportinifrastruktur er jo investeringer i økonomisk vækst - hvis altså man vælger at investere i de mest lønsomme infrastrukturprojekter og ikke i ideologiske projekter.
Investeringerne i dag - hvor det i parantes bemærket er meget billigere at investere end når højkonjunkturen engang er vendt tilbage - vil jo skabe vækst og arbejdspladser for de kommende generationer.
Når transportministeren nu erklærer fuldt stop for investeringer i veje, er det bl.a. projekter som er beregnet til et samfundsøkonomisk afkast på 10-15% som ikke vil blive gennemført.
Derfor må man sige, at ministerens billedsprog om børneværelset er meget sigende, men at virkeligheden nok fungerer lige modsat af det, som han forventer. Investeringer i infrastruktur kan vise sig at være en "gave" i børneværelset. Ikke det modsatte.
Hvis vi ikke investerer i fremtiden, smider vi netop en regning i barneværelset. En regning i form af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og en stigende import fordi vi har ladet Danmarks konkurrenceevne sakke bagud.
