Sekretariatschef: - Stop kampen mod Ring 4
I takt med at dele af Infrastrukturaftalen frem mod 2035 bliver rullet ud, møder nye motorvejsprojekter jævnligt kritik fra lokale borgere. Det seneste eksempel er udbygningen af ring 4 Kritikken kommer ofte fra mennesker, der bor tæt på de strækninger, hvor der enten skal anlægges nye veje eller udvides eksisterende. Især frygten for mere trafikstøj går igen. Det er en forståelig bekymring. Men debatten ender for ofte i en vejspærring uden omkørsel, hvor stopskilte erstatter seriøse bud på, hvordan projekterne kan forbedres.
Ring 4 er ikke enestående. Den samme konflikt opstår ved næsten alle større motorvejsprojekter i Danmark. Derfor bør vi bruge den aktuelle debat til at stille et bredere spørgsmål. Hvordan bygger vi nødvendige veje med færrest mulige gener?
Et af svarene er valget af asfalt.
I Holland har man i årtier anvendt drænasfalt på store dele af motorvejsnettet. Ikke som et grønt eksperiment, men som et bevidst greb for at reducere trafikstøj og øge trafiksikkerheden. Erfaringerne er veldokumenterede. Sammenlignet med traditionel tæt asfalt reducerer drænasfalt støjen med omkring 4–6 decibel. Det lyder beskedent. Men en reduktion på 4 decibel opleves markant i praksis og betyder mindre søvnforstyrrelse og lavere belastning for beboere langs vejene. Derfor har hollænderne ofte valgt at dæmpe støjen i selve belægningen.
Det hollandske eksempel er ikke fjernt fra danske forhold. Klimaet, nedbørsmængderne og trafikintensiteten minder i høj grad om vores. Drænasfalt er altså ikke en løsning, der kun virker under sydlige himmelstrøg, men noget der er afprøvet i praksis under vilkår, vi kan genkende.
I Danmark er vi stadig mere forsigtige. Alligevel viser de første resultater lovende takter.
På Ringvej 3 har Vejdirektoratet testet drænasfalt på en strækning. Målingerne viser en støjreduktion på omkring 4 decibel. Samtidig forbedres trafiksikkerheden i vådt føre, fordi vand ledes væk fra overfladen og risikoen for aquaplaning mindskes.
Forsøget peger også på noget centralt i den politiske diskussion. Den umiddelbare merudgift til anlæg opvejes i et bredere samfundsøkonomisk perspektiv. I beregningerne fra Ringvej 3 vurderes det, at én krone investeret i drænasfalt kan give op til fem kroner igen gennem reducerede sundhedsomkostninger og færre støjgener.
Ser man kun på anlægsbudgettet, vælger man den billigste løsning her og nu. Ser man på helheden, kan regnestykket se helt anderledes ud.
Selvfølgelig er der også konsekvenser ved brug af drænasfalt. Den er dyrere at anlægge og har umiddelbart en kortere levetid end traditionel asfalt. Men hvis man kun ser på anlægsbudgettet, overser man resten af regnestykket. Støj har en pris i form af sundhedsskader, søvnproblemer og lokal modstand. Og konflikter med naboer kan forsinke projekter i årevis. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er det langt fra givet, at den billigste løsning her og nu også er den bedste, når man ser på alle parametre.
Der findes også andre former for støjsvag asfalt. Og det er endda helt uden at tale om mere moderne og støjabsorberende støjskærme, der ligeledes kan bringe støjen ned. Så man bør i højere grad se de tekniske muligheder som en del af løsningen.
I stedet for at forsøge at stoppe nye vejprojekter, som er nødvendige for samfundet, burde det lokale fokus være på at få støjen reduceret. For vi har brug for nye motorveje. Trængslen skal ned, og forbindelserne rundt i landet skal fungere, hvis hverdagen for både pendlere og erhvervsliv skal hænge sammen.
Støjsvag asfalt er ikke et quick fix. Den kan ikke stå alene og erstatter hverken kollektiv trafik eller elektrificering. Men man kan godt bygge veje og samtidig tage støj, sikkerhed og miljø alvorligt.
At stoppe motorvejsprojekter kan føles som handlekraft. I praksis risikerer det at blive symbolpolitik. Bilerne, busserne og lastbilerne skal jo stadig køre, og trafikken vil blot flytte sig og skabe lokale forsinkelser andre steder. Vi bygger veje af en grund, fordi mennesker har behov for at transportere sig til job, skole og hjem.
Hvis målet er mindre støj, færre konflikter og en mere intelligent infrastruktur, bør fokus være på løsninger frem for vejspærringer. Erfaringerne fra udlandet er der, og de danske forsøg er i gang. Lad os derfor bruge kræfterne på at gøre projekterne bedre i stedet for at prøve at stoppe dem.
Af Emil Ipsen sekretariatschef i Dansk Vejforening publiseret i Sjællandske Medier d. 07/03/2026
