Skip to main content Skip to footer

Blue Phoenix er nyt medlem 

Vi er glade for at byde velkommen til Blue Phoenix, som er nyt medlem af Dansk Vejforening. Virksomheden håndterer en tredjedel af Danmarks samlede bygge- og anlægsaffald og arbejder for at reducere brugen af jomfruelige råstoffer gennem bæredygtige alternativer som vasket jord og kalkstabiliserede produkter.

Blue Phoenix er særligt interessant for Dansk Vejforenings medlemmer, da virksomheden arbejder med forbrændingsslagger, der anvendes som grusalternativ ved etablering af veje. Med mere end 20 anlæg fordelt over hele landet er virksomhedens løsninger let tilgængelige.

I Dansk Vejforening hilser vi virksomheder velkommen, der styrker vejinfrastrukturen og bidrager til en mere bæredygtig fremtid gennem innovative løsninger.

Byd varmt velkommen til Blue Phoenix.