Finanslovsforslag 2018
31. august 2017
I regeringens forslag til finanslov for 2018 afsættes der 410 mio. kr. årligt frem mod 2021 til vejprojekter i hele landet. De seneste par uger har regeringen med offentliggørelse af flere infrastrukturtiltag indenfor vejområdet forsøgt at vise, at vejene er en prioritet, eller at de kommer først, som de har udtalt utallige gange. Men efter at have læst finanslovsforslaget for 2018 i dag, må dommen være, at forslaget indenfor vejområdet er for uambitiøst.
Status på mange af landets motorveje er, at trafikken stiger og hermed også trængslen på vejene, som jo er et kendt problem. Skal dette løses må regeringen skrue væsentligt op for ambitionsniveauet og investere mere i udviklingen af vores vejinfrastruktur, end de foreslår her. I finanslovsforslaget præsenterer regeringen deres forslag om at nedsætte taksterne på Storebæltsbroen, således at der mellem 2018 og 2021 nås en samlet takstnedsættelse på 25 pct. Lavere takster på Storebæltsbroen har jævnligt været diskuteret i medierne, og er uden tvivl et ønske fra mange vælgere. Men spørgsmålet er, hvad regeringen vil stille op med den øgede belastning, det vil medføre de omkringliggende motorveje. Her er der ganske enkel ikke kapacitet nok til at kunne modstå det øgede trafikpres, der vil komme som resultat af en takstnedsættelse.
I Dansk Vejforening er opfordringen til regeringen at planlægge mere langsigtet og at se deres forslag i en større sammenhæng. Inden man går videre med at nedsætte taksten på Storebæltsbroen, bør man få gearet de omkringliggende motorveje til at kunne håndtere det øgede trafikpres, man som konsekvens vil opleve. For eksempel bør man i stedet for at iværksætte kørsel på nødspor på vestfynske motorvej, her gå videre med en reel udvidelse såvel på Fyn som på den anden side af broen mod Jylland.
Finansloven om veje:
1. Bedre infrastruktur
Regeringen afsætter ca. 400 mio. kr. fordelt over 2018-2021 til vejprojekter i hele landet.
Det svarer til ekstra 100 mio. kr. om året. Da Bruttonationalproduktet er ca. 2.150 mia. kr. i 2018, vil de ekstra penge svare til 0,0047 % af BNP, som vokser med ca. 40 mia. kr. i år.
1.1. Ekstra motorvejsspor på Vestfyn
Regeringen afsætter 231,4 mio. kr. til etablering af kørsel i nødsporet i myldretiderne på strækningen mellem Nr. Aaby og Odense V. Der etableres nødlommer og rampetilslutninger justeres. Desuden er der godt 5 mio. kr. årligt til drift af bl.a. ITS-systemerne.
1.2. Udvidelse af E45 Skanderborg Syd-Hornstrup og Aarhus Syd-Aarhus Nord
Regeringen afsætter 29 mio. kr. til VVM-undersøgelse af en udvidelse af E45 på den 35 km lange strækning mellem Skanderborg Syd og Hornstrup ved Vejle og 18 mio. kr. til VVM-undersøgelse af en udvidelse af den 16 km lange strækning mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord fra 4 til 6 spor. VVM-undersøgelser vil kunne gennemføres på ca. 2 år.
1.3. Hastighedsopgraderinger på udvalgte strækninger
Regeringen afsætter 52 mio. kr. til hastighedsopgraderinger til 90 km/t på en række konkrete landevejsstrækninger og 42 mio. kr. til hastighedsopgraderinger til 130 km/t på flere eksisterende motorvejsstrækninger.
1.4. Pulje til støjbekæmpelse langs eksisterende statsveje.
Regeringen afsætter 26 mio. kr. i 2018 til støjbekæmpelse lands de eksisterende statsveje
2. Lavere takster for Storebæltsbroen
I regeringens forslag af 30. august 2017 med titlen: ”Sammen om fremtiden virksomheder – erhvervs- og iværksætterudspil” er initiativ nr. 13 lavere takster for Storebæltsbroen.
Regeringen foreslår at nedsætte taksterne for vejtrafikken på Storebælt og af passagerafgiften for persontog gradvist fra 1. januar 2018 til 1. januar 2021 svarende til en samlet takstnedsættelse på 25 %.
Med udgangen af december 2016 havde A/S Storebælt en rentebærende nettogæld på 21,3 mia. kr., og selskabet forventes aktuelt at være gældfrit i 2028.
Takstnedsættelsen vil ifølge regeringen medføre en forventet reduktion i overskuddet i A/S Storebælt på samlet mellem 525 og 750 mio. kr. årligt frem til Storebæltsforbindelsens gældfrihed. Det vil forlænge tilbagebetalingstiden med 3 år til 2031.
Forslaget vil kunne understøtte erhvervslivets og arbejdskraftens mobilitet og vil også kunne flytte godstransporter fra togene til lastbilerne. Den øgede biltrafik vil kunne belaste kapaciteten og reducere den gennemsnitlige hastighed for både lastbiler og personbiler.
