Fyraftensmøde med Dansk Vejforening og ITD
27. februar 2017
Et flertal i Folketinget blev tilbage i august måned 2016 enige om at bruge 22,4 mio. kr. til både en helt ny afkørsel og udbygning af tilslutningsanlægget ved Aabenraa N. Anlægsoverslaget beløber sig godt nok op i 44,8 mio. kr., og det er her op til Aabenraa Kommune selv at finansiere den anden halvdel. ITD og Dansk Vejforening inviterer til et fyraftensmøde, hvor I kan blive klogere på projektet.
Alene det at en kommune selv skal finansiere halvdelen af et motorvejsprojekt, skiller projektet ud. Derudover er den tekniske løsning, som Vejdirektoratet har udviklet sammen med Aabenraa Kommune også værd at høre mere om, idet man blandt andet etablerer en shunt, der skal lette trafikpresset ved det eksisterende tilslutningsanlæg ved Aabenraa N. Der har været stor efterspørgsel på projektet i lang tid, blandt andet fordi der kommer et stigende behov for at benytte modulvogntog, hvilket ikke er en mulighed i det nuværende anlæg. Abena lægger velvilligt lokale til mødet, og er også en af de store virksomheder i området, der har efterspurgt det nye anlæg.
Medlemsmødet finder sted:
Tid: Tirsdag den 21. marts 2017 kl. 14:00-16:00
Sted: Abena, Egelund 35, 6200 Aabenraa.
TILMELDING: Tilmelding til medlemsmødet kan ske på hr@dv.dksenest onsdag den 15. marts 2017 med angivelse af navn og e-mail på hver deltager. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig.
Program:
Velkomst
v/ fmd. for Dansk Vejforening, Thomas B. Olsen.
Hvilke udfordringer og perspektiver er der for modulvogntog? Hvad betyder udvidelsen for modulvogntog?
v/ Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent ITD.
Hvordan navigerer man som tekniker i et farvand mellem politiske ønsker og visioner fra kommunen og urokkelige beslutninger fra Staten? Hvordan kan tekniske argumenter understøtte de politiske ønsker om nye motorvejsramper?
v/ Henrik Bützau Hasling, Ingeniør Drift og Anlæg, Aabenraa Kommune og Jesper Juhl Kristensen, afdelingschef Drift og Anlæg, Aabenraa Kommune.
Projektet, de tekniske forhold og samarbejdet med Aabenraa Kommune
v/ Ole Svendsen, Fagkoordinator Vejdirektoratet.