Dårlige veje forringer trafiksikkerheden og kommunernes økonomi
25. februar 2024
Efterslæbet på de kommunale veje nærmer sig fire milliarder kroner. Resultatet er mange steder vejhuller, der ikke bare risikerer at skade bilerne, men mere alvorligt at forringe trafiksikkerheden.
Årsagen er, at kommunernes vedligeholdelse af vejene i årevis har været et nedprioriteret område.
Vejenes ringe stand dominerer også nyhedsbilledet, hvor man kan falde over overskrifter som denne fra DR: ”Landets veje er plaget af hård frost”. Her kan man læse, at man i Assens og Odense kommuner registrerer særligt mange huller lige nu. Det skyldes, at vandet ikke kan løbe væk fra vejene, fordi jorden er ekstra mættet på grund af den seneste tids megen nedbør. I stedet løber vandet ned i revner i vejen, og når frosten rammer, sprænger asfalten.
Dette scenarie udspiller sig i hele landet, og derfor kan det undre ekstra meget, at vedligehold af vejene ikke prioriteres højere i kommunernes budgetter. Vi mærker alle til klimaforandringerne. Stormflod, oversvømmede byer og rekordhøj nedbør er noget, vi kommer til at opleve igen og igen, og ikke kun noget, vi ser hvert 10. eller 20. år. Og det er alle, også kommunerne, nødt til at indstille sig på.
Mere alvorligt forringer de mange vejhuller også trafiksikkerheden og øger risikoen for ulykker – både for motoriserede og lette trafikanter. Kommunerne har også et ansvar for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Vedligeholdte veje er et vigtigt led i dette. Lader man som kommune stå til, risikerer man i øvrigt at blive erstatningsansvarlig for trafikanternes materielle skader, hvis de for eksempel kører i et vejhul.
Dansk Vejforening og FDM opfordrer derfor kommunerne til at prioritere vedligehold af vejinfrastrukturen højere og afsætte flere midler til det område. Det er muligt, at det i den enkelte kommune er dyrt og svært at finde de nødvendige midler til vejene her og nu.
På den lange bane er der imidlertid penge at spare. Det er nemlig langt billigere løbende at vedligeholde vejene, end det er at skulle lappe hullerne, når skaden er sket. Der er altså både trafiksikkerhed og bedre økonomi i, at kommunerne øger sit fokus på vejområdet.
Ud over et efterslæb på vedligehold er også de kommunale anlægsbudgetter beskåret, så de ifølge Kommunernes Landsforening i 2023 lå på et rekordlavt niveau – det laveste siden kommunalreformen i 2007 – eller hvad der svarer til 3.118 kroner pr. borger. Det kan der ikke bygges meget vej for.
Men skal vi imødekomme fremtidens udfordringer på såvel kapacitet på vejene som de tiltag, klimaforandringer kræver, må kommunerne åbne øjnene for realiteterne og handle derefter.
Skrevet af Helle Rasmussen, Dansk Vejforening, og Dennis Lange, FDM, til Avisen Danmark 25. februar 2024.