Det er i år fjerde år i træk, at Dansk Vejforening udkommer med vores analyse over de kommunale vejbudgetter. De første tre analyser, 2017, 2018 og 2019, konkluderede alle et fald på vedligeholdelsesposten af de kommunale veje, og 2020 er endnu engang ingen undtagelse. 

En grøn mobilitetsplan er central for infrastrukturens omstilling, men den må ikke lamme investeringerne i ny og eksisterende vejinfrastruktur, skriver Dansk Vejforening i dette indlæg.

For en interesseorganisation som Dansk Vejforening der i årevis hos politikerne har efterspurgt en langsigtet infrastrukturplan for så at få en plan fra den tidligere regering og til at få den fjernet sidste år med den nye regering til nu utålmodigt at vente på en ny plan, kan det til tider være meget frustrerende for vores medlemmer. 

Til sommer er det et år siden, at Danmark fik en ny rød regering og en ny Transportminister. Den tidligere aftale om infrastruktur blev annulleret og en ny lovet, og vi ser frem til at læse den helst gerne i første halvår af 2020.

Med lad ikke branchen vente for længe.

Kommunerne rundt omkring i landet er i mange år blevet mødt af kritik, hvad angår tilstanden på de kommunale vejnet, og deres håndtering og prioritering af denne.

De politiske drøftelser omkring velfærd hører ikke kun til i Sundheds- og Ældreministeriet eller i Undervisningsministeriet. Nej, de hører bestemt også til i Transportministeriet.

Dansk Vejforening ønsker tillykke med valget, og vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde om transportpolitikken, når den nye regering kommer på plads.

Efter i flere år at have efterspurgt en langsigtet infrastrukturplan hos politikerne, er det til Dansk Vejforenings store tilfredshed, at både Socialdemokraterne samt regeringen og Dansk Folkeparti udkom med hver deres plan for infrastruktur forud for folketingsvalget.

Trafikken på landets veje stiger fortsat, og derfor er der brug for en velfungerende infrastruktur, der sikrer landets mobilitet. det bør valgkampen handle om, da også vejene er en del af den grønne omstilling.

Dansk Vejforening er traditionen tro igen i år udkommet med en analyse over kommunernes vejbudgetter, der til vores store ærgrelse endnu engang afslører et fald på både vedligeholdelses- og anlægsposten.

Det seneste stykke tid har regeringen præsenteret flere spændende projekter. Ambitiøse projekter der har til formål at skabe vækst blandt andet ved hjælp af forbedret mobilitet i hovedstadsområdet. I slutningen af sidste år præsenterede de principaftalen om anlæg af Lynetteholmen.

Socialdemokratiet vil samle Danmark med en ny langsigtet infrastrukturplan, som bygger på et bredt politisk flertal. Socialdemokratiet ønsker en ny og helhedsorienteret tilgang til de offentlige investeringer med rullende 10-årsplaner og et bedre overblik over planlagte investeringer. Sidst ønsker partiet at afsætte mindst 70 mia. kr. til investeringer i infrastruktur og offentlige anlæg over de kommende ti år.

Det er med stor glæde i Dansk Vejforening, at der i regeringens og Dansk Folkepartis Finanslov for 2019 er skrevet ind, at man er enige om at drøfte de langsigtede prioriteringer i infrastrukturen frem mod 2030 i starten af det nye år.

En dansk masterplan bør have trængslen på motorvejene øverst på listen. Projekter skal ikke kun vurderes på pris, men også på den værdi, de skaber. Debatindlæg af Lotte Karstad, Dansk Vejforening.

Debatindlæg af Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører for Venstre.

Rastepladserne skal udvide sig sammen med vejene, så der fortsat er plads til, at chauffører kan holde de nødvendige hvil.

Gode veje har stor betydning for vores samfund og mangel på samme har direkte negative konsekvenser inden for en række områder.

Det har længe været Dansk Vejforenings holdning, at Danmark har brug for en langsigtet infrastrukturplan. En plan der kan afhjælpe spontane beslutninger og lappeløsninger i vores infrastruktur.

Med Vækst og Velstand 2025 lægger VLAK-regeringen de overordnede spor for den økonomiske politik i de kommende år. Regeringen har et mål om at øge væksten med 80 mia. kroner ved højere beskæftigelse og produktivitet, så den gennemsnitlige BNP-vækst vil kunne øges fra ca. 1,5 procent til 2 procent om året i perioden 2018-2025.