I Folketingssalen for nogle uger siden præsenterede partierne bag forliget om Togfonden en finansieringsmodel, hvor parterne kræver, at der bruges 13,5 milliarder kroner og ikke ”kun” de syv milliarder kroner, som finansminister Claus Hjort Frederiksen mener, der er til rådighed i Togfonden frem mod 2020.

Under sin afslutningstale i forbindelse med Folketingets afslutningsdebat, præsenterede statsminister, Lars Løkke Rasmussen, os for syv udfordringer, som skal løses, hvis Danmark skal forblive på ret kurs.

I Dansk Vejforenings seneste bidrag til debatten omkring regeringens varslede besparelser på byggeri- og anlægsprojekter, slog vi fast, at ønsker regeringen vækst og beskæftigelse, så er investeringer i infrastruktur vejen frem.

At regeringen har besluttet, at de offentlige investeringer skal ned, og at man i denne forbindelse har valgt, at det er bygge- og anlægsprojekter, der skal spares på, er ikke ligefrem ”breaking news”. Regeringen har fra omtrent første dag meldt ud, at der ikke er penge i kassen, og at nye investeringer i veje derfor har lange udsigter.

Der er efterhånden ikke meget nyt i, at vores regering har valgt at vende ryggen til den danske vejinfrastruktur. Dette med begrundelsen, at kassen er tom. Vi ved alle godt, at det ikke er rigtigt. Det er dokumenteret, at der er penge i infrastrukturfonden, fordi vi bygger vejene billigere. Men fakta er nu, at mens regeringen vælger vende ryggen til vores sikreste værktøj til at skabe vækst i vores land, nemlig vejene, kommer der stadigt flere biler til, og vi oplever en stigende trængsel.

Mandag den 23. november kunne regeringen præsentere deres udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark”. Et udspil der omhandler en samlet vækstpakke, der skal bidrage til at skabe et samfund med vækst i hele landet og ikke kun i hovedstadsområdet og Østjylland. I landdistrikterne har væksten været lavere end i resten af landet, og dette vil regeringen med nævnte udspil lave om på. De vil med vækstpakken skabe et samlet Danmark.

”Stramme rammer – klare prioriteter” kalder regeringen sit finanslovsforslag 2016, som blev præsenteret i sidste uge. Det kom ikke som en overraskelse, at vejene ikke var en af regeringens ”klare prioriteter”, men ikke desto mindre er det skuffende.

Hvis Lars Løkke Rassmussen vil flytte statslige arbejdspladser ud i hele Danmark, skal der være et fundament for, at dette kan lade sig gøre. Og med et fundament mener vi vejene.

Vi står over for et Folketingsvalg. Velfærdsydelser og uddannelse bliver debatteret. Men hvor er debatten om infrastrukturen i Danmark, særligt inden for vejområdet?

Dansk Vejforening finder det særdeles positivt, at regeringen nu lover at finde penge til en jysk motorvejsudvidelse.

Der er brug for en langsigtet plan, der kan optimere vejnettet, hvis vi skal nå målet om en halvering af trafikdræbte inden 2020, skriver Thomas B. Olsen, formand for Dansk Vejforening.

Det har længe været et faktum, at motorveje er langt sikrere end andre vejtyper. Det skyldes blandt andet, at trafikken er adskilt efter kørselsretning, og at der ikke er nogen vejskæringer i niveau.

Dansk Industris undersøgelse af det lokale erhvervsklima for 2014 blev offentliggjort ved indgangen til september 2014.

Hverken kollektiv trafik eller nye, sindrige afgiftssystemer kan fuldt ud modvirke det stigende mobilitetsbehov. Hvilke veje skal Danmark have inden for 30 til 40 år for at det svarer til transport- og mobilitetsbehovet i fremtiden?

Det blev uden den store dramatik på vejområdet, da staten og kommunerne 3. juni indgik en aftale om kommunernes økonomi i 2015. Intet nyt er hverken specielt godt eller specielt dårligt for vejene.

Vi kan også gavne væksten igennem en spredning af trafikken på nye veje i områder, der ikke i dag har trængsel. Den rigtige løsning er et policy-mix af investeringer i og uden for vækstområderne. Glem alt om, hvilke politikere, der er valgt hvor. Det handler om, hvad Danmark skal leve af, og det er af mobilitet i verdensklasse.

OPP har været en del af regeringsgrundlagene i løbet af de seneste 10 år. I 2004 spillede den daværende regering endda ud med en konkret handlingsplan. Men på trafikområdet er de politiske hensigtserklæringer aldrig blevet omsat til konkret handling. Der har manglet et centralt, slagkraftigt initiativ til at sparke liv i OPP.

Det er efterhånden ofte blevet sagt om Infrastrukturfonden til nye veje og jernbaner, at den er ”tom”, men alligevel er der i de seneste knap 2 år fundet omkring 35 mia. kroner til ny infrastruktur. Det gør udsagnet mere tomt end Infrastrukturfonden.

Udledninger fra transportsektoren handler ikke kun om, hvad vi putter i benzin- og olietankene, men også om, hvordan vi i det hele taget nedbringer energiforbruget i transportsektoren.

Hvis du synes, at du møder meget vejarbejde på din ferie, så har du ret. Og der er en rigtig god grund til det. Det skyldes især to ting: reparationer efter den manglende vedligeholdelse i de foregående år og behovet for nye og større veje.